Pilgrimsvandring

Pilgrimsvandring

 

“Fra Vestermølle til Gudenaa”

Pilgrimsvandringer er kommet for at blive, og flere og flere ruter kommer til. I det østjyske Søhøjland starter en rute , der kan bruges af alle.

Børn, unge og ældre indbydes til oplevelsesture fra Vestermølle ved Skanderborg Sø ud i en del af Østjylland, der er rig på historie, kultur og natur.

Der kan rejses til fods, på cykel, med bus og tog eller i bil – og sådan, at også gangbeværede kan være med.

 

Det er også muligt at vælge en mindre rute, idet sporet ved Vestermølle er en 4,4 km lang rute. Den er markeret med gule trekanter og prikker på pæle.

Sporet starter ved p-pladsen ved Vestermølle – god fornøjelse!