Okkerhytten

Okkerhytten blev færdig og indviet april 2016 ved et festligt arrangement.

Det var tidligere Regionsformand Bent Hansen som klippede snoren til hytten.

Arkitekt Anna Mette Exner havde lavet en skitsen til Okkerhytten.

Friluftsrådet har støttet opførelse af Okkerhytten – en forudsætning har været, at hytten altid, hele døgnet står uaflåst – så der er fri offentlig adgang!

Det har som hovedregel ikke givet problemer, men der har været forøvet hærværk ganske få par gange.

Okkerhytten ligger ved mølledammen

Indvielsen

Indvielsesceremonien foregik på Valborgaften i april.

Regionsrådsformand Bent Hansen Region Midt var inviteret som taler udover arkitekt Anna Mette Exner.

Bent Hansen var i 2016 ligeledes formand for sundhedspolitikken i regionen, og fik som tak for ulejligheden overrakt flasker med vand fra jernkilden.

Vandet til indvielsen var naturligvis med analyseetiket fra laboratoriet, der viser, at vandet i jernkilden er helt rent og kun skiller sig ud ved at indeholde 10 gange så meget jern som normalt vand.

Jernet er rigtig godt for mennesker, da det fremmer væksten af røde blodlegemer.

Så myten om, at jernkilden er kendt for at kunne helbrede alskens dårligdom er nok ikke forkert.

Okkerhyttens formål:

 

Baggrunden for at etablere denne bygning er at belyse historien om okker – i mange henseender er okker en plage – i andre et brugbart produkt i naturen!

Der er aldrig blevet udvundet okker på Vestermølle, derimod på Røde Mølle, der er beliggende få hundrede meter længere henne ad Oddervej på højrehånd. Røde Mølle er en privat ejendom.

Igennem tiderne er okker i Danmark blevet anvendt til iblanding i kalk, så huse kunne kalkes gule eller rødlige, dette er forekommet på kirker, slotte og forskellige huse. Okker bruges også i fremstillingen af farver til kunstmaling.

Tid til en hyggestund
Er okker en forurening
Er vandet livsforlængende?
Okker i tøndevis

Er okker en forurening?

Ja det kan jo opleves, men det er en naturskabt en af slagsen.

Det er sedimentære aflejringer, der findes overalt på jorden – det er findelte partikler af bjergarten pyrit, der indeholder jern og svovl – kemisk betegnelse FES2 – kommer pyrit i forbindelse med ilt dannes rød okker – FE2O3- kommer der også vand til ændres farven til gul – vandet bliver surt. Okker er ikke giftigt, men det hindrer lysindfald og hindrer fotosyntese.

Okker i vand kan renses, sker ved en iltning i forbindelse med nedløb over groft grus, herved udfældes jern – og manganforbindelser.

Naturen er forunderlig, det er der vist ingen tvivl om.

I dag har Okkerhytten tilpasset sig omgivelsernes farver i naturen, og på en vinterdag efter meget regn, er den næsten usynlig i terrænet. 

Det samme gælder for det lille insekthotel, der er forsvundet ind i landskabet. Kig godt efter det, når du kommer til Vestermølle.