Mølledatterens grove boller

Mølledatterens grove boller

  • 5 dl vand
  • 50 g gær
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 2 spsk. olie
  • 2 dl femkornsblanding (overhældes med 2 dl kogende vand, trækker i ca. en time
  • 400 g Vestermølle fuldkornshvedemel
  • 500-600 g alm. hvedemel
  • 1 æg til pensling

 

Lun vandet og opløs gæren, tilsæt olie, sukker, salt og femkornsblanding. Ælt melet i lidt efter lidt indtil dejen slipper fingrene.

Hævning ca. 1 time.

Form dejen til 18 boller, som fordeles på to bageplader. Skær et kryds i toppen og pensel med sammenpisket æg.

Efterhæver i ca. 30 min.

Bages i forvarmet oven ved 200 grader varmluft i ca. 15 min.