M/S Dagmar

M/S Dagmar

Sejlads på Skanderborg sø

Siden 1869 har der været sejlads med turbåd på søen. Den første båd var en strandet russisk redningsbåd.  Den fik navnet Dagmar og kunne rumme 40 passagerer. En storm i 1870  ødelagde båden, og herefter var det skomager Peder Molbech, som drev bådfarten indtil Skanderborg Turistforening blev dannet i 1895. Nu gik nogle af sejlturene til Vestermølle. Man kunne medbringe egen madkurv og købe drikkevarer hos den lokale skovfoged, som drev en beskeden kro på stedet.

Med 2. verdenskrig stoppede tursejladsen, men i dag er der igen turistfart på Skanderborg sø med båden Dagmar, der i sæsonen lægger til flere gange om dagen ved broen ved Vestermølle.

Turistforening og dampskibselskab

Skanderborg Turistforening blev dannet i 1895 med det hovedformål at øge sejladsen på søen. Der skulle etableres bådebroer og indkøbes en dampbåd. Ruten skulle rumme Vestermølle, Skårup, Hylke, Dyrehaven og Dagmarbroen. Skanderborg Dampbåds Aktieselskab blev dannet, og man købte dampbåden Hjalmar, der kunne rumme 50 passagerer. Tidligere havde den sejlet i Silkeborg. Man sejlede ud den 20. maj 1896. Mere end 10.000 sejlede med i løbet af sæsonen. Men Hjalmar havde nogle tekniske problemer og gik på grund flere gange og anlægshavnen ved Slotsholmen, Port Arthur, blev ødelagt af en efterårsstorm. I 1898 måtte selskabet lukke.

Men for 21 kroner købte turistforeningen broen ved Vestermølle. Skovene omkring gården var et yndet udflugtsmål for besøgende med madkurve. Skipper Molbech fortsatte sine sejlture i samarbejde med turistforeningen, nu med Turisten, som var en motorbåd med plads til 50 passagerer og sejlede fra 1904-1910, hvor den blev erstattet af en ny og større båd med plads til 60 passagerer. Succesen var enorm, og ved flere lejligheder måtte Molbech hægte slæbebåde bag på Turisten for at rumme alle passagerer.

En modig mand

Den 21. marts 1878 kæntrede Molbech med en båd på vej fra Skårup til Vestermølle med 3 passagerer – to kvinder og en mand. Molbech reddede alle og svømmede dem ind til land. Det medførte stor ros og en medaljeindstilling. Han afhændede sine både og flyttede til Tåsinge – han ville lære at bygge stabile både. Udlært vendte han tilbage og blev atter skipper. Udgangspunktet var brohuset ved Slotsholmen. Det fine borgerskab i byen havde også både. Bagermester og byggematador Thomas Brædstrup havde båd med små kanoner, så han kunne salutere sine naboer. Denne mand er også kendt som ophavsmand til St. Thomas, en ø dannet af overskudsjord fra byggerier.

To både og timesejlads

I 1912 åbnede en ny restaurant på Vestermølle, og Peder Molbech købte endnu en turistbåd “Ternen”, som sejlede i fast rute mellem Skanderborg by og Vestermølle. Peder Molbech og hans søn Julius var kaptajner på de to både. Alt gik godt til 1. verdenskrig, hvor der ikke kunne skaffes brændstof, og Julius blev indkaldt som soldat. Far Molbech måtte i gang med årerne. Ved siden af sejladsen havde han job som kirkebetjent i Slotskirken. Julius vendte hjem fra krigen og blev ansat som erhvervsfisker af Skanderborg Fiskeriforening. I 1919 var det igen muligt at få brændstof, og turistsejladsen kunne genoptages.

Far Molbech døde i 1923, og Julius overtog alle aktiviteter også jobbet som kirkebetjent. Han var stadig erhvervsfisker og leverede fisk til Restaurant Vestermølle. Sejladsen fortsatte til 1939, igen var der krig og problemer med brændstof. Da krigen sluttede, var der kun “Ternen” tilbage, som sejlede frem til 1956.

I starten af 1990’erne blev der gennem turistforeningen og sejlklubben skaffet midler til en ny “Dagmar”, der tidligere havde sejlet i Københavns kanaler.

Det gik fint indtil 2007, hvor der var så store reparationskrav fra Søfartsstyrelsen, at båden måtte opgives. 

I 2008 tager en ny familie over for at få etableret sejlads på Skanderborg Sø. Det er familien Bøgh fra Hobro, med båden Dagmar III, som har plads til 73 passagerer.

Klik på linket nedenfor for info om sejladstider mv.