Vedtægter for Vestermølle Møllelaug
§ 1 Navn og hjemsted.
Stk. 1. Foreningens navn er Vestermølle Møllelaug.
Stk. 2. Foreningens hjemstedsadresse er Oddervej 80, 8660 Skanderborg.
§ 2 Formål.
Stk. 1. Det er foreningens formål i og ud fra dens bygningsmæssige rammer på Vestermølle ved Skanderborg Sø at tilbyde oplevelser og aktiviteter for alle besøgende. Med udgangspunkt i Vestermølles historie samt beliggenhed ved skov og sø skal der dels traditionelt, dels – og især – ved brug af IT- og anden ny teknologi for at engagere den besøgende tilbydes udstillinger om:
Stk. 2. Foreningen kan forestå bortforpagtning til f.eks. restaurationsvirksomhed på markedets betingelser. Et evt. provenu indgår i driften til opfyldelse af foreningens formål.
§ 3 Medlemmer.
Stk 1. Enhver med interesse i foreningens formål kan mod betaling af kontingent optages som medlem. Medlemskab kan opnås af såvel fysiske som juridiske personer.
§ 4 Generalforsamling.
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling holdes en gang årligt inden udgangen af april måned og indkaldes med angivelse af dagsorden ved brev, telefax eller e-mail til samtlige medlemmer med mindst fire ugers varsel.
Stk. 3. Forslag til behandling under dagsordenens punkt 5 skal tilstilles formanden senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Senere indkomne forslag kan ikke sættes under afstemning på generalforsamlingen. En eventuel revideret dagsorden udsendes til medlemmerne senest en uge inden generalforsamlingen.
Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
Stk. 5. Stemmeberettiget er ethvert medlem, der ikke er i restance overfor foreningen. Der kan stemmes imod forevisning af skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller til et medlem af bestyrelsen. Hvert medlem eller medlem af bestyrelsen kan kun stemme i følge fuldmagt for maksimalt ét andet medlem.
Stk. 6. Medmindre vedtægterne fastsætter andet, træffes alle beslutninger på generalforsamlingen ved almindeligt stemmeflertal. Hvert medlem har én stemme. Valg efter stk. 4, pkt. 7 sker efter prioriteringsmetoden. Blanke og ugyldige stemmesedler medtælles ikke.
Stk. 7. Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten.
§ 5 Ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller foreningens revisor med mindst to ugers varsel. Ekstraordinær generalforsamling skal endvidere afholdes, såfremt mindst 1/5 af de stemmeberettigede medlemmer overfor bestyrelsen skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. I så fald skal bestyrelsen udsende indkaldelser senest to uger efter begæringens modtagelse til afholdelse af ekstraordinær generalforsamling senest fire uger efter begæringens modtagelse.
Stk. 2. For indkaldelsesmåden gælder samme regler som for ordinær generalforsamling.
§ 6 Bestyrelse.
Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, der vælges for et år ad gangen.
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen fører protokol over sine forhandlinger. Tilførsler til protokollen godkendes på det efterfølgende bestyrelsesmøde.
Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst fire medlemmer er til stede. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt flertal, dog skal til enhver tid mindst tre medlemmer stemme for.
§ 7 Medlemskaber.
Stk. 1. Bestyrelsen påser Vestermølle Møllelaugs medlemskab af Foreningen Vestermølle. Bestyrelsen beslutter til enhver tid, hvem der skal repræsentere Vestermølle Møllelaug i Foreningen Vestermølles bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen kan indmelde Vestermølle Møllelaug i andre foreninger eller sammenslutninger samt beslutte, hvem der skal være Vestermølle Møllelaugs repræsentant i disse.
§ 8 Tegningsret.
Stk. 1. Foreningen forpligtes ved underskrift af fire bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formandens.
§ 9 Hæftelse.
Stk. 1. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
§10. Regnskabsår og revision.
Stk. 1. Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2. Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor, der skal være registreret eller statsautoriseret revisor. Foreningens revisor har til enhver tid adgang til bogføring og regnskaber.
§ 11. Vedtægts -ændringer og foreningens opløsning.
Stk. 1. Ændring af nærværende vedtægter kræver to tredjedeles flertal af de på generalforsamlingen afgivne gyldige stemmer. Blanke og ugyldige stemmesedler medtælles ikke.
Stk. 2. Til vedtagelse af et forslag om foreningens opløsning kræves, at to tredjedele af foreningens medlemmer er repræsenteret samt at to tredjedele af de mødte stemmer herfor. Er der på generalforsamlingen ikke mødt to tredjedele af medlemmerne, og fastholdes forslaget, indkaldes herefter med et varsel jfr. § 5 til ny generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med to tredjedeles flertal jfr. stk. 1 i nærværende paragraf.
Stk. 3. Foreningens eventuelle nettoformue skal ved foreningens opløsning udloddes til almennyttige formål, der ligger naturlig i forlængelse af foreningens formål. Beslutning herom træffes af den opløsende generalforsamling.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling i Skanderborg 30. marts 2004 med senere ændringer på ekstraordinær generalforsamling 25. oktober 2007 og på ordinær generalforsamling 31. marts 2014.
Dirigent: Brian Bo Christensen, advokat
Bestyrelse valgt 24. april 2018:
Jørgen Lund Christiansen Ulla Lynge Hansen
Gudrun Andreasen Morten P. Hansen
Niels Peter Skrubbeltrang Knud Bonde, Jytte Hansen