I dag står Vestermølle helt skarpt i området, og alle besøgende kan takke en flot frivillige ihærdige ildsjæle, der gik i gang i 2004. Rigtige mange mennesker og folk i foreningerne på Vestermølle har lagt timer og sjæl i stedets udvikling

Vestermølle er en perle midt i en skøn natur, her kan findes ro til fordybelse – f.eks. ved at gå en tur i skoven. Her kan man komme med hele familien og madkurven og nyde bækkens rislen og bølgernes skvulp i søen. Børnene kan lege med bolde i bækken, der er plads til leg og anden udfoldelse.

Man kan også besøge den hyggelige restauration, hvor der både kan nydes brunch, frokost eller aftensmad. 

Vestermølle har udviklet sig til en kulturinstitution i Skanderborg, med et udbud af muligheder for at opleve natur og kultur. 

Vestermølle ligger på østsiden af Skanderborg Sø. Forklaringen på navnet er, at møllegården i flere hundrede år var det vestligste punkt i det gamle Fruering Sogn.

Mølleriet har gennem århundrederne ligget, hvor det er også i dag, Over årene har her været forskellige møllehuse – alle neden for mølledammen og indtil 1940 med et vandmøllehjul som drivmiddel for kværnen inde i møllen. Møllehjulet blev afløst af en mere energieffektiv turbine.

N.C. Løvschall købte Vestermølle i 1881. Hans søn, Christian Frederik Løvschall, gift med Johanne Marie Klindt, overtog gården i 1890. Familien Løvschall solgte stedet i 1925 til A. Mikkelsen, der kun ejede stedet i 2 år. Herefter blev Vestermølle til Gerda og Marjus Hansens hjem, hvor de boede i ca. 60 år, indtil Skanderborg Kommune købet stedet og udstykkede de nordlige jorde til beboelse m.v.

Katastrofen 28. juni 1909
En mærkedag i Vestermølles historie er 28. juni 1909 kl. 17. Dengang gik Oddervej ind gennem gården.
Ovenfor mølledammen, hvor Oddervej nu løber på en dæmning, var der dengang en Store Mølledam. Bag den lå, som i dag, et større engareal – en slags svamp, som kan suge selv kraftige regnskyl til sig og afgive vandet langsomt, så det kan ledes over møllehjulet over tid. Det var der penge i.

  1. juni 1909 var møllen sammenbygget med gårdens stuehus – det hele var en stråtækt bindingsværksbygning. Lynet slog ned og satte møllen og beboelsen i brand. Møbler, malerier, senge og husgeråd blev i hast bjærget ud på gårdspladsen. Hunden måtte hentes ud to gange, men løb ind igen og omkom i flammerne.

Efter torden kommer der ofte kraftig regn, og det var tilfældet denne junidag – som sjældent før.
Engen kunne ikke klare opgaven som svamp, hvorfor Store Mølledam blev fyldt og brød sammen ned mod mølledammen, som vi ser i dag. Så gik det galt også her med dæmningsbrud til følge. En slags tzunamibølge, der kom fra landsiden, skyllede resterne af det brændende hus samt møbler og husgeråd på gårdspladsen ud i Skanderborg Sø. Ifølge aviserne var der endda en brandmand, der skyllede med. Han blev reddet svømmende mellem senge, der var gået ild i. Det havde der måske også været før, men ikke helt sådan, skrev en reporter.

Nyt stuehus
Møllerfamilien bestemte, at man aldrig mere ville sove tre meter under mølledammens vandoverflade.
Derfor blev der bygget et nyt stuehus ovenfor og nord for mølledammen. Der står 1909 på sydgavlen.

Mølleriet blev opbygget igen, nu i gule sten. Der, hvor der havde været beboelse, blev der svinestald og vognport med hø- og halmlofter ovenpå. Vognporten var, hvor der i dag er restaurant – med en træfacade og porte.

Efter krigen kom mekaniseringen og traktorerne, og så var det sket med heste og gammeldags vogne. Behovet for vognporten var der ikke mere. Portene blev pillet ned og en murstensvæg opført, og bagved blev der lavet svinestier og krybber.

 

135 hektar 45 meter over søoverfladen,
Gennem forpagtninger og opkøb udviklede Vestermølle sig til en større gård på 135 hektar Hovedparten af marken lå 45 meter over Skanderborg Sø oppe på den anden side af de bøgeklædte moræneskrænter.
Det har, bogstaveligt talt, været et hestearbejde med gammeldags kassevogne at få afgrøderne kørt hjem til gården og møget fra staldene den anden vej. Bygningerne har ligget virkelig upraktisk. Men det var her, vandet – og dermed møllen – lå.

Skanderborgs udvikling efter krigen er hovedsagelig sket ovenfor bakkerne, og det kom til at koste Vestermølle livet som landbrugsejendom. I 1987 købte kommunen den gamle møllegård, som derefter fik lov til at forfalde frem til 2009.

I dag kan vi glæde os over, at en flok ihærdige ildsjæle besluttede sig for at bringe Vestermølle tilbage til sin storhedstid.