Navnet Vestermølle ved Skanderborg optræder i historiebøgerne i hvert fald 500 år tilbage, og stedet har sandsynligvis før den tid i flere år fungeret som vandmølle. I middelalderen var man nemlig meget optaget af at udnytte naturens kræfter bedst muligt, for derved at skabe sig yderligere indtægtskilder.
I Kong Valdemars jordebog fra 1231 berettes om adskillige kongelige møller, der ofte var drevet af munke og nonner på de lokale klostre. Det er ikke utænkeligt, at Vestermølle var drevet af nonnerne fra Ringkloster, som ejede jorden indtil reformationen i 1536, hvorefter kirkens jorde overgik til kongen.
Under Frederik II tid (konge fra 1559-1588) leverede Vestemølle mel til Skanderborg Slot og kunne på et tidligt tidspunkt kalde sig ”Kongelig Hofleverandør”.
Den gamle vandmølle fra middelalderen og de tilhørende bygninger brændte desværre i 1909, og i de efterfølgende år blev en række nye bygninger opført – heriblandt Riddersalen fra 1912.
De nye bygninger indbød dengang til fest og glade dage, og det bedre borgerskab i Skanderborg strømmede til de årlige sommerforlystelser, der blev afholdt i de grønne omgivelser. De kunne komme dertil med bådfart fra den anden side af Skanderborg og ankomme med stil.
Den dag i dag står bygningerne flottere end nogensinde. Og de inviterer stadig til fest og hyggeligt samvær. Der kan afholdes vielser, bryllupper, og andre festligheder i de flotte nyrestaurerede bygninger.
Under Kongens ejerskab blev møllen drevet af forskellige møllere, der fæstede møllen for kongen.
Da Skanderborg Slot og dens besiddelser blev solgt i 1767, kom møllen på private hænder indtil 1987, hvor Skanderborg kommune købte stedet for at bruge jorden til løse byens vækstbehov.
I dag fremstår området som et unik sted, hvor også den smukke smedje er kommet til.
Vestermølle er kommet til sin ret og danner rammen om både historiske og nutidige oplevelser for alle besøgende året rundt.
Det er ligeledes et sted, hvor rigtig mange frivillige kræfter oplever et fællesskab af stor værdi.