Udstilling/museum på Vestermølle
om den erhvervsmæssige og politiske baggrund for Danmark som velfærdssamfund
1813: Danmark går statsbankerot. 1814: Nok er vi fattige, vi vil ikke også være dumme! Danmark indfører som første land i verden undervisningspligt. Intet reelt folkestyre uden et oplyst folk. 1844: Verdens første folkehøjskole i Rødding.
1849: Den første – ganske primitive – grundlov. Stemme- og valgret til færre end 20 pct. af befolkningen. Med kongens forståelse kan regeringer stadig sidde med et flertal imod sig og styre landet ved provisorier.
1864: Danmark taber krigen og mister en tredjedel af riget. Udvandring fra hele det gamle rige, ikke mindst fra de tabte områder, til primært Nord- og Sydamerika.
1866: Hedeselskabet etableres. Hvad udad tabes, skal indad vindes!
1880’erne: Nordeuropa høster med le og tærsker med plejl. I Danmark er landbruget største erhverv, som lever af at eksportere korn af dårlig kvalitet og drive stude til Hamborg. I Nordamerika er mekaniseringen i gang, der er anlagt bane til kysten, og dampskibet er kommet. Vi oversvømmes af billigt korn. Krisetid i Danmark og Nordeuropa. UKs landbrug viger, Tyskland beskytter bønderne med toldmure, i Danmark reageres ved at værdiforædle afgrøderne og billigt korn til animalske højværdivarer, som kan eksporteres.
1882: Andelsbevægelsen fødes med etablering af verdens første andelsmejeri i Hjedding ved Varde.
1883: Verdens første andelsindkøbsforening for foderstoffer etableres i Kolding. 1887: Verdens første andelsslagteri startes i Horsens.
1885: Kirstine og Andres Nielsen køber landbrug. Halvdelen af landets befolkning arbejder på landet. Via formandsposten i Skanderborg Landboforening igangsætter Anders Nielsen en revolution af landbruget, og det får følger for alle grene af samfundet. Da han dør i 1928, er en rationalisering af arbejdslivet på landet igangsat, den animalske produktion tredoblet – samtidig med, fire ud af 10 landarbejdere er rejst, én til Amerika, de tre til byen. Hans tanker om andelsbevægelse, landbrugets faglige udvikling og organisering er en betydende del af grundlaget for erhvervets og samfundets udvikling.
Industrien er igangsat og udvikler sig – basis den overflødiggjorte arbejdskraft på landet.
1898: Anders Nielsen står bag stiftelsen af Jydsk Andels Indkøbsforretning for Foderstoffer, JAF, (i dag DLG og Danish Agro) og sikrer nu tusinde lokale foderstofforeninger indkøbsmuligheder uden om by-grosserernes profittilæg.
1905: Vi har nu 1.300 andelsmejerier. Anders Nielsen har fået skabt en ensartet smørkvalitet og indført samme størrelse og type drittel overalt. Nu er han manden bag Lurmærket/Lurpak, der i dag er verdens førende og dyreste smørmærke. Selv på New Zealand, der har 10 gange så mange køer som Danmark, ligger det i de store butikkers montrer.
Mens Kirstine driver et af egnens fineste landbrug og engagerer sig lokalt, er Anders Nielsen på farten i hele Danmark og med i stiftelsen af en række selskaber, bl.a. Dansk Andels Cement og Danske Landboforeningers Frøforsyning, i dag DLF Seeds, der har en global markedsandel på kløver- og græsfrø på 40 pct. Han er manden bag Axelborg, etableret i samspil med arbejderbevægelsen, og Landbrugsraadet samt dusinvis af andre initiativer.
Landbrugets udvikling basis ikke mindst hans idékraft og virke er medvirkende og afgørende for, at vi får en god industriudvikling, og at søfarten får et boost pga eksport af smør og bacon m.v. – del af grundlaget for, vi i dag har verdens femte største handelsflåde.
Samtidig gav industrialiseringen baggrund for arbejderbevægelsen, der, som forløber for Socialdemokratiet, blev grundlagt på Foerlev Kro ved Skanderborg for præcis 150 år siden i september 1871, orkestreret af Pio og Geleff.
Alt det ovenfor nævnte har betydning for den danske model i 1899, systemskiftet og indførelsen af parla
mentarisme i 1901, stemmeret til alle til by- og sogneråd i 1908 samt til Folketinget i 1915.
Der er basis for en samlet historiefortælling om den erhvervsmæssige og politiske baggrund for Danmark som velfærdssamfund. Det kan ske på Vestermølle.
Det faglige og økonomiske er på plads
Møllelauget har gennem en årrække haft et samspil med historikere på hhv Københavns Universitet og Syddansk Universitet om løsning af opgaven. Deres fortsatte engagement er netop bekræftet.
Møllelauget har forbindelse til en række fonde og foreninger/selskaber med relation til andelsbevægelsen og finder, projektet kan realiseres også økonomisk.
Møllelauget arbejder for en Vestermølle-løsning, men kan ikke sikre den uden et kommunalt politisk engagement.
August 2021
JLC