Overskriften fortæller, hvilket mål Vestermølle Møllelaug har med udstillingerne og Virtuelt Museum i det gamle, totalrenoverede Møllehus på Vestermølle ved Skanderborg Sø.
Turbine udnytter vandkraften
Her kan besøgende se den gamle vandturbine i arbejde, hvad enten den trækker den gamle stenkværn fra 1910 og maler danske kvalitetsbrødhvede til fuldkornsmel eller driver generatoren og laver jævnstrøm.
Værktøj og redskaber
Andre steder vises værktøj og redskaber fra svundne tider - f.eks. den gamle plov fra dengang, Danmarks jord blev drevet af 600.000 arbejdsheste, eller rundsaven fra den lokale Randløvs
 |  |
Virtuelt Museum
På Kornmagasinet over Kværnrummet er der nu Virtuelt Museum, hele tre afdelinger med i alt 16 rum. Og alt kan opleves fra en polstret, justerbar taburet foran en skræm alene ved brug af en mus. Cand. mag. Merete Bo Thomsen og lektor Mogens Rostgaard Nissen fra Syddansk Universitet står for de to første afdelinger:
 | |
| Mogens Rostgaard Nissen og Merete Bo Thomsen | |
Historien
- Danmarks historie gennem 500 år fortalt i korte tekster og illustrationer set fra Vestermølle
- Danmarks erhvervshistorie siden 1860'erne fortalt med udgangspunkt i bonden og andelspionéren Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard.
PhD og seniorrådgiver Henning Otte Hansen; Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, står for afsnit 3, som i fire rum belyser disse emner:
 | |
| Henning Otte Hansen | |
Fremtiden
a) Korn, mel og brød. Er det muligt at blive ved med at brødføde en verdensbefolkning, som hvert døgn siden 1950 er blevet øget med flere end 200.000 mennesker?
b) Vil det være muligt både at lave mad nok til alle og samtidig benytte en del af de 11-12 pct. af jordens overflade, hvor der kan drives skov- og landbrug til produktion af biomasse med henblik på fremstilling af energi (bl.a. bioethanol og biodiesel), så det bliver muligt at udfase fossile brændsler og dermed CO2-udslip?
c) Vil brug af bioteknologi, herunder genmanipulation af planter, kunne øge produktionen og bliver den ny teknologi stillet til rådighed for EUs og dermed Danmarks landmænd?
d) Vore landbrug bliver stadig større. I 2025 ventes antallet af egentlige produktionsgårde at være nede på 6.-7.000 og prisen på en sådan gård et trecifret millionbeløb. Kan selvejet bevares under disse forhold?
Vandkraft gennem 500 år
I mere end 500 år er der på Vestermølle ved vandets kraft malet korn til mel og grutning. I 1500-tallet var Vestermølle leverandør af mel til hoffet under Frederik II, som ofte residerede på Skanderborg Slot. Gennem århundreder er bønder kommet kørende med deres korn for her at få det malet.
Turbine fra 1940
Frem til 1940 trak vandet et overfaldsvandhjul, derefter og frem til ophør med landbrug og produktion i 1980'erne en turbine fra De Smithske. Den blev i 2008 gravet frem af mudder i bunden af turbine-vandkammeret - og af lægfolk dømt ubrugelig. Men en dag kom arkitekt Bendt Nielsen, Ry, kom forbi og tog denne med hjem på sit værksted, hvor mangt en gammel motorcykel og andet godt kram efter mange timers puslen igen er kommet i omdrejninger. Bendt Nielsen skilte turbinen ad i stumper og stykker, kørte den til Maskinfabrikken Rival og fik lavet de nødvendige reparationer og samlede det hele igen.
 | |
| Den gamle turbine fra 1940, model De Smithske, blev fundet under et tykt mudderlag i det gamle turbinekammer, som måtte nedbrydes og et nyt laves. Her præsenterer Bendt Nielsen turbinen - skilt ad i stumper og stykker. Efter en tur på Maskinfabrikken Rival er den samlet igen og kører upåklageligt og CO2-frit formedelst 400 liter vand i sekundet som brændstof. | |
Nyt turbinekammer med vindue
Alt imens kunne det konstateres, at det gamle turbinekammer til vand var så defekt, at det ikke kunne repareres. Et nyt måtte bygges - og nu med et vindue ind til Møllehusets kværnrum, så besøgende kan se vandet i arbejde, når turbinen kører.
400 liter i sekundet - mod 63 millioner liter i Itaipu
Energimængden er 400 liter vand - i sekundet. Det svarer til 1.400 kubikmeter i timen, eller 12-14 huses årsforbrug af vand. Det er meget vand, bestemt. Men i Itaipu på grænsen mellem Paraguay og Brasilien ligger verdens mest energiproducerende vandkraftværk. Her er vandmængden 63 millioner liter i sekundet, nok til at drive 20 megaturbiner, som laver strøm til 25 pct. af Brasilien med en befolkning på 200 millioner og til næsten hele Paraguay med seks millioner indbyggere.
| På Vestermølle bruges 400 liter vand i sekundet. |
 |
| Verdens bedst producerende vandkraftværk er Itaipu på grænsen mellem Brasilien og Paraguay. Her trækker 62 millioner liter vand i sekundet 20 megaturbiner. |
 | |
| Niagara faldene passeres af 18 millioner liter vand i sekundet, faldhøjden er 51 meter. | |
 |
| Foz do Iguazu på grænsen mellem Argentina og Brasilien har også en passage på 18 millioner liter i sekundet, men en faldhøjde på 82 meter. |
Fire meter vandsøjle - mod 150 meter
Vandsøjlen betyder mere end vandmængden. På Vestermølle er der tre meter vand over turbinen og én meter under. Det er underordnet, hvor i vandsøjlen turbinen sidder. I Itaipu er der 90 meter over turbinerne og 60 meter under.
Debatfilm
På Vestermølle er det oplagt at tage udgangspunkt i vandkraft, når miljø, klima og alternativ energi står på dagsordenen. Se afsnittet Fire film, som fortæller om debatfilm lavet af redaktør Flemming Nørregaard, Sydproduktion ApS. Filmene, der hver er på 12-14 minutter, lægger op til overvejelse og debat om de fire emner, der kort er beskrevet herover under afsnittet Fremtiden. Filmene kan ses af besøgende i Møllehuset på museets storskærme. Større grupper kan se dem i mødelokaler på lærred som optakt til et debatmøde.
 | |
| Redaktør Flemming Nørregaard | |
Film nr. fire beskæftiger sig med selvejet i dansk landbrug. Kan det overleve? Læs i det følgende.
Omstillingstid
Billigt korn fra prærien i USA oversvømmede i sidste halvdel af det 18. århundrede Europa og tvang landbruget til at skabe merværdi. I stedet for at drive stude sydpå og sælge korn skulle der bygges mejerier, slagterier samt korn- og foderstofforeninger. Landmændene skulle forarbejde kød og mælk og eksportere højværdi-fødevarer som Lurpak og Danish. Lige siden har landbrugets udvikling været præget af
- modgang og udfordringer,
- nogle gange medvind,
- altid evne til nytænkning,
- idérigdom,
- fællesskab
- og risikovillighed
Tre årsager til, at dansk landbrug har kunnet tage udfordringerne op
Landbrugsraadets tidligere præsident Peter Gæmelke har over for 125 landbrugsjournalister fra 30 lande på et møde i København givet tre begrundelser for, at dansk landbrug også i en industrialiserings- og kommunikationstid stadig har ganske stor betydning for beskæftigelse og økonomi i Danmark:
2) Andelsbevægelsen
3) Den uvildige rådgivning
Erhvervet lever stadig med udfordringer og behov for nytænkning. Men det fællesejede andelsselskab og den uvildige rådgivning er stadig bærende elementer. Det er selvejet også, men hvor længe endnu?
Kan et ungt par sidst i 20'erne - udover at tage en uddannelse og have tid til at være kærester - også bringe sig i en position, så finanssektoren vil betro dem det store tocifrede millionbeløb, der skal til for at få skøde på egen bedrift? Vi sætter denne problematik, og mange andre, til debat på Vestermølle.
Se også: