Anders Nielsen

Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard

Landbrugets og andelsbevægelsens
bygherre, arkitekt og entreprenør


Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard (1859 - 1928), malet i 1920. Billedet pryder forsiden af Claus Bjørns biografi om Anders Nielsen, udgivet af Landbohistorisk Selskab i 1993. Bogen koster 188 kroner og kan købes på Vestermølle.

Andelspionéren Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, døde i 1928. I 44 år forinden fra 1885 til 1927 var han ubestridt det menneske, som betød mest for ændringen af det gamle landbosamfund til et tilpasningsdygtigt erhverv.
Den ændring i landbruget, som han var en afgørende del af, fik betydelig afsmittende virkning på opbygningen af forsyningsvirksomheder på den ene side af erhvervet og af fødevare-, forædlings- og afsætningsvirksomheder på den anden. Anders Nielsens indsats sættes i relief af, at landbruget på hans tid stod for omkring halvdelen af bruttonationalproduktet og tre fjerdedele af Danmarks eksport og valutaindtjening.
Og dog husker de færreste gårdejeren på Svejstrup Østergaard, mens hans nogenlunde samtidige på den private erhvervsfront - f.eks. købmand Hans Broge, Århus, H.N. Andersen, ØK, og stifteren af bl.a. Privatbanken C.F. Tietgen - er kendte. Hvis deres ligeledes imponerende bedrifter lægges sammen, har de betydet mindre for Danmarks udvikling end Anders Nielsen.


I trapperummet mellem Virtuelt Museum og Kværnrummet i Møllebygningen på Vestermølle er der opsat en montre med informationer om og ting fra Anders Nielsens liv.

Samarbejder med Syddansk og Københavns universiteter
Virtuelt Museum på Vestermølle blev åbnet 27. august 2010 med det formål at råde bod på misforholdet. Det skete i samspil med Syddansk Universitet ved daværende professor Flemming Just, lektor Mogens Rostgaard Nissen og snart cand. mag i historie Merete Bo Thomsen.

I samarbejde med seniorforsker Henning Otte Hansen, KU Life - tidligere Landbohøjskolen, i dag en del af Københavns Universitet - blev der samtidig på Virtuelt Museum åbnet en afdeling, som vurderer nogle af klodens store udfordringer og giver bud på løsninger foreløbig frem til 2025.
Den tekniske udformning af Virtuelt Museum er lavet af Møllers - Grafisk Tegnestue ApS af Hans Møller i samarbejde med grafiker Magnus Gaarde.
Virtuelt Museum og Debatværkstedet har til huse i Møllehuset på Kultur- og Aktivitetscenter Vestermølle ved Skanderborg Sø.

Anders Nielsen blev født 11. juni 1859. På 150-års dagen herfor lagde Landbrugsraadets netop afgåede præsident blomster på Kirstine og Anders Nielsens grave på Dover Kirkegaard, inden han fortsatte til Vestermølle for at tale ved rejsegildet på Møllehuset og Laden.

Også formanden for Foreningen Plan-Danmark, en af Møllelaugets større donorer, Kjeld Larsen lagde blomster på Kirstine og Anders Nielsens grave 11. juni 2009.


På 150-års dagen for Anders Nielsens fødsel blev der lagt blomster ved mindesmærket for Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, af tidligere formand for Danske Andelsselskaber Martin Nielsen, knælende, og organisationens tidligere sekretariatschef Holger Hasle Nielsen, stående.

Anders Nielsens Blå Bog

Anders Nielsen blev født på Jægergaarden i Gammel Rye 11. juni 1859. Forældrene var Niels Nielsen og Maren Andersdatter. Faderen døde, da Anders Nielsen var fire år, moderen da han var ni. Hun havde, som skik var, hurtigt giftet sig igen, og efter hendes død videreførtes Jægergaarden af enkemanden. Stedfaderen og gode slægtninge holdt Anders Nielsen til bogen, og han var kun 20, da han blev kandidat fra Landbohøjskolen. I de næste to år virkede han på Sjælland som konsulent og højskolelærer.
I 1882 blev han, som 22-årig, gift med Kirstine, en gårdmandsdatter fra Ringstedegnen, og dagen efter overtog det unge par Svejstrup Østergaard, hjulpet på vej af familie.
Som 25-årig blev Anders Nielsen valgt til formand for Skanderborg Landboforening - i et kampvalg mod en højremand fra det store landbrug. Dengang - i provisorietiden under Estrup, 15 år før parlamentarismen i 2001 - var der forskel på højre (De Konservative) og Venstre. Fire år senere var der atter kampvalg, og da tabte Anders Nielsen, men han kom igen efter yderlige et par år og sad i en årrække for bordenden i landboforeningen.
I 1898 tog han initiativ til stiftelse af Jydsk Andels Foderstofforening, JAF, hvis formand han blev. Senere fulgte Dansk Andels Gødningsforening. De to virksomheder kom i 1969 til at udgøre grundstammen i DLG. Anders Nielsen puljede gennem lokalforeningsformænd ordrer på bl.a. foderkager og gødning. Men ingen importører turde sælge til JAF, og ingen bank ville finansiere forretningerne. Alle frygtede købmandshusenes reaktioner. Det lykkedes alligevel - takket være en alliance om kapital med et jødisk handelshus i København og direkte import af varerne. Fremskaffelsen af kapital kostede Anders Nielsen og en halv snes andre gårdejere en kaution for friværdien i deres ejendomme. Hvem i dag ville gøre noget tilsvarende?
I 1899 samlede han andelsvirksomhederne på tværs af brancher i Andelsudvalget, senere Danske Andelsselskaber - i dag en del af Landbrug & Fødevarer, den ny organisation, som i 2009 samlede Landbrugsraadet, Dansk Landbrug samt hovedparten af det branchepolitiske arbejde for mejerier, slagterier m.v. i én organisation.
Da Andelsudvalget begyndte at udgive Andelsbladet, var han også her idémand og i mange år bladets redaktør.
I 1900 var Anders Nielsen initiativtager til en kvalitetsmæssig samordning af smørproduktionen på de mange hundrede små andelsmejerier og en tilsvarende afsætning på eksportmarkederne under et fælles mærke, Lurpak. Dette brand - dét ord kendtes ikke for 109 år siden - eksisterer og har stor værdi globalt den dag i dag. For at forstå betydningen af lanceringen af lurmærket må det med, at 50 pct. af Danmarks samlede eksport i 2001 var ét eneste produkt - smør.
I 1911 kom turen til etablering af konkurrence i cementbranchen gennem stiftelse af Dansk Andels Cement.
I 1914 kronedes en årelang indsats for etablering af bøndernes eget pengeinstitut med etablering af Andelsbanken, hvis formand - og senere direktør - han blev.
Da Landbrugsraadet blev stiftet i 1919, var Anders Nielsen også med, og han fik sæde i præsidiet.
Året efter tog han initiativ til bygning af landbrugets hovedsæde Axelborg 300 meter fra Rådhuspladsen og med Frihedsstøtten som nabo.

Var aktiv overalt
Der kan skrives bøger om Anders Nielsen og hans virke. Det er der også blevet, og flere er måske på vej. Her kan og skal ikke alle hans resultater omtales, men blot nævnes, at han også var en aktiv medspiller ved etablering af mange andre andelsselskaber end de nævnte, f.eks. Danske Landboforeningers Frøforsyning i 1906.
Dette selskaber ejes i dag af 4.000 avlere af græs- og kløverfrø og drives under navnet DLF-Trifolium med datterselskaber eller afdelinger i bl.a. USA, Argentina, New Zealand, Kina, Rusland, Tjekkiet, Frankrig, Holland og UK. Markedsandelen i EU er pænt over 50 pct. og på globalt plan cirka 23 pct.

Folketingsmand og i strid med regeringen
Andelsbonden stillede op til Folketinget flere gange og var også valgt i en periode, men uden her at præge tingene i samme grad som på det landbrugs- og andelsorganisatoriske felt. Politisk kom han i klemme under Verdenskrigen 1914-18, da han ret egenhændigt og uden om regeringen indgik handelsaftaler med England. Som neutralt land skulle Danmark balancere mellem ønsker og krav fra både London og Berlin.
Regeringen reagerede ved ikke længere at invitere formanden for Andelsudvalget med til møder om landbrugets handelsforhold, da man alene ville tale med valgte ledere, som direkte repræsenterede landbruget og fødevareselskaberne. På en efterfølgende generalforsamling valgte Jydske Landboforeninger Anders Nielsen til formand, og så måtte Christiansborg igen åbne dørene for ham. Det førte til en intern regeringsbemærkning om, at "vejen til dansk landbrug går over Svejstrup Østergaard".
Anders Nielsen stod dog ikke som nogen stor vinder af sagen. Kredse i landbruget fandt, at han havde handlet for egenrådigt og uden mandat i forhandlingerne med England. En ny generation, der også ville have indflydelse, var på vej.

Faldt med Andelsbanken
Det blev en del af årsagen til Anders Nielsens fald i forlængelse af Andelsbankens krak i 1925.
Forinden var Landsmandsbanken, senere Danske Bank, gået ned med et brag. Anders Nielsen forsøgte at redde Andelsbanken ved at få tilført garantier og ny kapital fra især andelsforeningerne.
Både Nationalbanken og regeringen bakkede op for at forhindre endnu en banklukning, men forgæves - fordi der ikke blandt brugerne var den tilstrækkelige opbakning. Og det var før bankpakkerens tid. Da boet efterfølgende var gjort op, og både revisorer og advokater havde fået deres, var der en dividende på 93 pct. til kreditorerne - og tid til stille eftertanke: Det havde nok været klogere at redde banken - der da også blev reetableret og fik en stærk udvikling, som foregår den dag i dag, nu som del af Nordea. Reetableringen blev uden Anders Nielsen, og i tiden efter frem til 1927 mistede han en for en sine mange tillidsposter.

Undervejs i den glorværdige karriere var Anders Nielsen blevet en holden mand. Han havde altid krævet aflønning for det arbejde, han udførte, fordi han ikke ville være "en af landbrugets økonomiske krøblinge". Han undlod at indløse sine andelsbeviser i Andelsbanken, og samtidig måtte han indfri en kaution for sin søn, der som læge kuldsejlede med en kuranstalt i Silkeborg.
Denne artikels forfatter besøgte i oktober 2008 Anders Nielsens sønnesøn Erik Kissmeyer Nielsen, som bor nær Boston i Massachusets. Han fortalte om, hvordan det herskabelige liv i den store Silkeborg-villa fra den ene dag til den anden blev byttet ud med livet i en lejlighed i Århus, og han huskede sin sygdomssvækkede farfar i stolen i sommerhaven på Svejstrup Østergaard, da storhedstiden, både hvad indflydelse og velstand angik, rindede ud.

Erik Kissmeyer Nielsen havde to brødre, læge Flemming Kissmeyer, Blodbanken i Århus, kendt fra TV-programmet Spørg Århus, samt Knud Kissmeyer Nielsen, der var forstander på Korinth Landbrugsskole. Hans to sønner er Carsten Kissmeyer, der er borgmester i Ikast-Brande, samt Søren Kissmeyer Nielsen, der er kontorchef i EUs landbrugsdepartement i Bruxelles.


Erik Kissmeyer Nielsen, fotograferet ved sit sommerhus i Cape Cod i Massachusets sommeren 2008.

I 1908, i 10-året efter en halv snes gårdejeres kaution for at få iværksat JAF, fik Anders Nielsen og de øvrige kautionister hver et stort tretårnet sølvbæger fra standsfæller som tak for deres indsats og risikovillighed. I 2010 klippede Anders Nielsens oldebarn, Søren Kissmeyer Nielsen, snoren til Virtuelt Museum, og 11. marts 2011 kom han igen - nu med en gave: Aners Nielsens sølvbæger fra 1908. Det er i dag hovedgenstanden i en Vestermølle-montreudstilling om Anders Nielsen.


Søren Kissmeyer Nielsen (til højre) overrækker Anders Nielsens sølvbæger fra 1908 til Møllelauget ved formanden Jørgen Lund Christiansen 11. marts 2011. I august 2010 kom Søren Kissmeyer med fotoet af sin oldefar, se øverst i billedet.

Stemmesedlen er et skarpt våben
Det er ikke første gang i historien, en stor personlighed, som kom til at præge sin samtid og præstere resultater, der rakte langt ind i fremtiden, har fået en lidt trist sortie. På det felt har den andelsvalgte leder det som politikeren. Stemmesedlen er et skarpt våben. Da Churchill havde triumferet i 1945, smed de britiske vælgere ham ud af Downing Street. Ofte ender det for selv de største politikere med et valgnederlag. Det bør imidlertid ikke forklejne deres indsats for eftertiden.
I en biografi fra 1993 af Claus Bjørn om Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, hedder det sammenfattende, at "Anders Nielsen var både bygherre, arkitekt og entreprenør ved opførelsen af den organisatoriske bygning, som dansk landbrug siden begyndelsen af dette århundrede har beboet. Forbavsende lidt er ændret siden Anders Nielsens tid." Det er den organisatoriske bygning, Claus Bjørn skriver om, naturligvis ikke f.eks. den teknologiske udvikling. For Anders Nielsen kunne hverken forudse Den Grå Ferguson eller Bill Gates og IT - de to nyskabelser, som bredt betragtet mere end noget andet har ændret landbruget og samfundet i øvrigt i det sidste halve århundrede.

Flagallé til Dover Kirke og mindesten ved Ryvejen
Samtiden var forlegen ved at møde Anders Nielsen i de sidste måneder af hans liv, der sluttede i maj 1928, året efter han mistede sin sidste tillidspost. Til gengæld var der mand af hus, da han blev begravet. Der var rejst en flagallé på floromvundne stænger fra Svejstrup Østergaard til Dover Kirke, og mindeordene var store. Der blev fulgt op med rejsningen af et mindeanlæg på Svejstrup Østergaards marker ud mod landevejen mellem Skanderborg og Ry. Anlæggets fire sten med inskriptioner og en illustration af et plovspand blev i august 2009 renset og teksterne samt streger malet op efter en bevilling hertil fra Andelsforeningernes Humanitære og Kulturelle Fond.

Anlægget og gravstedet i den sydlige ende af den nærliggende Dover Kirkegaard kan være et udmærket mål for en aften- eller søndagstur. Menighedsrådet i Dover har besluttet at istandsætte stenene på gravstedet. Der er betalt for pasning af gravstedet de næste 25 år og allerede tanker om herefter at få det fredet.

Mindeanlægget for Anders Nielsen ligger på Svejstrup Østergaards mark ud til Ryvejen mellem Skanderborg og Ry. I en lille beplantet mindelund står disse sten, som blev frisket op i 2009 betalt af Landbrugets Kulturfond. Skanderborg Kommune har påtaget sig at passe anlægget.

Kirstine Nielsen drev Svejstrup Østergaard
Anders Nielsen og Kirstine Nielsen har hver deres sten på gravstedet, som også rummer yderligere et par sten for efterkommere, som ligger her. Symbolikken i, at ægtefællerne har hver deres sten, afspejler meget godt deres virke i levende live. Mens Anders Nielsen tog sig af det udadvendte og de mange, mange tunge tillidsposter, overtog Kirstine Nielsen ansvaret for gårdens drift. Og der var orden i tingene. Når gemalen skulle til Skanderborg for at tage toget ud di verden, kørte fruen ham til stationen i jumpegig - formedelst 50 øre, som blev overført til gårdens konto fra direktørens.
Anders Nielsen blev ofte kaldt for direktøren, fordi hans virke gav ham den stilling i flere selskaber. Set med eftertidens erfaringer i bagagen begik han klart en fejl ved at påtage sig forretningsmæssigt ansvar, specielt i Andelsbanken. Det havde han ikke fornøden uddannelse til, og det er ikke altid, begavelse og vilje gør det alene. Han blev formentlig i nogen grad kørt rundt i manegen af bankens øvrige ledelse, og i hvert fald var sammenblandingen af det folkevalgte virke og den ansattes arbejde forkert. Her må være rene linjer og klar ansvarsplacering. Positivt sagt har Anders Nielsen være med til at skabe denne erfaring til gavn for eftertidens folkevalgte og forretningsmæssige ledere i andelsselskaberne.

Andelsbevægelsen går til baglommen!
Til trods for, eller måske netop fordi, Anders Nielsens virke ikke blev én lang succeshistorie, er han så meget mere spændende som historisk person. Hans idéer om andelsselskaberne gælder den dag i dag. Han så klart, talte herom og efterlevede, at andelsselskabet ikke skal være ideologisk. Der skal alene være tale om sammenslutninger med et økonomisk formål. En senere andelsbonde, den første formand for Landsforeningen den lokale Andel, Georg Bonnesen, Lille Skensved, sagde det således: Andelsbevægelsen går til baglommen! Selskabet skal være det enkelte medlems forlængede arm, fordi han derhjemme ikke selv kan kærne smør, produktudvikle den slagtede svinekrop og hensigtsmæssigt eksportere og markedsføre varerne. Det kan det fælles selskab, og bagefter deles overskuddet i forhold til den enkeltes indkøb af driftsmidler og leverance af råvarer. Her tæller antallet af kohaler altså mere end det enkelte medlem - men ikke på generalforsamlingen. Når beslutningerne skal træffes, har alle én stemme - både til at tale med og til at bruge i afstemningerne.
Anders Nielsen ville magten - for at bruge den til at fremme landbrugets selvstændighed og økonomiske udbytte. Målet var og er veldefineret. Derfor hører hans tilføjelse med: Hvis der en dag ikke længere er brug for andelsselskabet, så nedlæg det! Vi skal til enhver tid have de selskaber, der er brug for, aldrig flere.

Hvad med selvejet i fremtiden?
Landbrugets selvstændighed - hvad med den i fremtiden? Vil det være muligt at fastholde selvejet? Efter verdenskrigen 1940-45 var der flere end 200.000 landbrug i Danmark, i dag er der godt 30.000, men alene 12.-13.000 af dem er heltidsbedrifter, hvor minimum én person henter hele sin indtægt. Om 10 år er tallet formentlig nede på 5.-7.000 heltidsbedrifter. Sådan en bedrift med jord, dyr, maskiner og driftsmidler i øvrigt vil koste et trecifret millionbeløb. Kirstine og Anders Nielsen købte gård, da han var 22. Kan fremtidens unge par - på måske 30 - også købe egen gård? De skal have haft tid til at være kærester, de skal have taget gode uddannelser, minimum én af dem skal vide en masse om ledelse, økonomi, biologi, dyrenes sundhed og sygdomme, planter, markdrift og maskiner.
De har næppe nogen mulighed for at præstere en opsparing og dermed en startegenkapital så stor, at finanssektoren vil betro dem 100 millioner kroner. Og hvad så? Kan der findes et system, så de alligevel får det reelle driftsansvar og de muligheder, der følger med, så de kan udvikle bedriften og til sin tid bestemme, hvem der skal føre den videre?

Få inspiration på Vestermølle
Denne problematik - strukturudviklingen og generationsskiftet - er én af de problematikker, som seniorforsker Henning Otte Hansen, Københavns Universitet, på Vestermølles Virtuelt Museum giver et bud på i ord, grafer og levende billeder. Med udgangspunkt i Anders Nielsens virke beskrevet og fortalt af folkene fra Syddansk Universitet i Virtuelt Museum, der ligeledes bliver IT-baseret, tages der i Debatværkstedet fat via storskærme. For som Claus Bjørn, der døde alt for tidligt, skrev det i 1993: Den organisatoriske opbygning, Anders Nielsen gav os, den holder stadig. Men det var i det 20. århundrede. Anders Nielsen-udstillingerne på Vestermølle giver den enkelte besøgende mulighed for gennem egne studier på monitorer og skærme og gennem debat at danne sin egen mening om, hvorvidt det også gælder i det 21. århundrede.

Hvad skal konen og pigerne ellers tage sig til?
På ét felt har én af Anders Nielsens tanker måttet vige - for meget længe siden: Til trods for han var foregangsmand også vedrørende afsætning af andelsmejeriernes smør og skabte Lurmærket, var Svejstrup Østergaard en af de sidste ejendomme, der lukkede gårdmejeriet derhjemme. For som han skal have sagt: "Hvad skal konen og pigerne ellers tage sig til?" Men måske var det blot en mandschauvinistisk bemærkning fremsat til sidemanden i toget på vej til København - en dag, da Kirstine havde fået taxapengene, de 50 øre, for at køre ham til Skanderborg Station, hvorefter hun drog hjem for at udøve den ledelse, der på alle nabogårdene blev forestået af manden.

Dispositionerne derude på markerne og i staldene på de titusinder af danske landbrug blev i øvrigt ofte foretaget efter indirekte rådgivning fra Anders Nielsen. I mange, mange år udgav han Anders Nielsens Lommebog, som udover at være almanak/kalender bragte opbyggelige artikler om avl og produktion basis de seneste forskningsresultater.