Tage Nielsens tale
Tale, Vestermølle Valborgsaften 2016.
Så står vi på Vestermølle og fejrer Valborgsaften og indvielsen af det sidste nye
skud på Vestermølle Stammen, en Okkerhytte.
Valborgsaften, som jo er aftenen før 1. maj, Valborgsdag, er opkaldt efter den
romersk/katolske helgeninde Walburga, som var en engelsk kongedatter,
der blev nonne og døde som abbedisse i klosteret i Heidenheim i Tyskland i 779.
Jeg har researched lidt om denne Valborg.
Hun må have været meget from og gjort mange gode gerninger, for hun blev
helgenkåret 1. maj samme år. Ifølge folketroen havde Sankt Valborg kraft til at
beskytte menneskene mod trolddom og forhekselse. Siden det 8. århundrede har
denne aften altså heddet Valborgsaften; men fejringen, festen og
sammenkomsten, har rødder meget længere tilbage; for menneskene har haft
behov for at fejre overgangen mellem vinter og sommer, mellem goldhed og
frugtbarhed, vel nærmest al den tid, der har været mennesker til.
Det grundlæggende behov kan forklares ved det gamle ordsprog: "Det skal være
skidt, før det bliver godt": På overgangen til maj har man følt, at alskens troldtøj
og ondskab er løs og truer lyset, glæden og frugtbarheden, som foråret lover og
sommeren forhåbentlig bringer. Man må mødes og sammen bekæmpe disse kræfter.
Først og fremmest ved at være sammen og brænde bål på højene.
Bålene skulle tændes med "vild ild" - d.v.s. ild frembragt ved at gnide to stykker
træ mod hinanden!
Ved disse bål har der formodentlig altid foregået spøg og skæmt - måske har
man ligefrem gjort, hvad man kunne for at fremme frugtbarheden!
Nogen steder opstillede man også denne aften majstangen og dansede om den.
Centralt var, at man holdt sammen imod uhyggelige underjordiske kræfter, som
ville en det ondt. Det var tilsyneladende først temmelig sent - i kristen tid, at
man begyndte at definere disse onde kræfter som hekse og antog,
at Valborgsaften og -nat var det tidspunkt, da hekse og deres herre, djævelen,
festede vildt igennem, og heksene slutteligt tog et ridt til - ja, i Danmark mente
man i århundreder, at heksene fløj til Tromsø i det nordligste Norge. I Tyskland
mente man, at de fløj til Bloksbjerg, et højt bjerg i Harzen, og denne lokalitet
har den danske folketro også taget over.
Og så nu tilbage til os, der står her i dag. Er vi bange for trolde og hekse?
Vi har næsten alle lært en mængde underjordiske, onde væsener at kende
gennem Harry Potter og de andre fantasy-bøger og film; men tror vi på dem?
NÆPPE!
I Fåre i Vestjylland er der opstået en "Forening til Glæden over at Kornet gror",
og her har man genoptaget forfædrenes skikke med at mødes og fejre forårets
komme sammen på Valborgsaften. Det kan også være en god grund til vi er her i aften!
Vi vil også gerne glæde os over, at lyset er vendt tilbage, at dyr og mennesker får
ny livskraft, og at KORNET GROR!
Den lægende og magiske kraft i naturen regnes traditionelt for at være stærkest
i tidsrummet mellem valborg og sankthans. Både i jordens vækster, i vandet og i
ilden. Derfor er megen indsamling af lægeplanter og trolddoms urter foregået i
denne periode. Og derfor har valborgaften og midsommernatten traditionelt
været de hellige kilders største besøgstid. Gad vide om den kilde, der springer
her ved Okkerhytten kan kurere andet end kærestesorger? Måske skal vi forsøge?
I aften skal Okker Museet indvies.
Det er endnu et skud på stammen af Vestermølle initiativer.
Den række ildsjæle, der findes omkring dette vidunderlige sted har ikke bare æren
for, at Okkerhytten nu bliver endnu en grund til at besøge Vestermølle og
bidrage til den mangfoldighed Skanderborg i det hele taget byder på.
Møllelauget har hele æren for, at historien om at der er udvundet okker fra
vandløbene omkring Vestermøller, og at der skulle være udvundet okker fra
netop Jernkilden, som i sin tid blev eksporteret til Tøjhuset i København og
anvendt til farvning, nu bliver fortalt.
Og hele pointen med okkerhytten er fortællingen om, at okker findes mange
steder i Danmark, og historisk er anvendt til farvning, og at det i dag er en
miljøudfordring. Denne historie fortælles nu her på Vestermølle sammen med
historien om Jernkildens helbredende virkning.
Jeg vil gerne på Skanderborg kommunes vegne sige tak til ildsjælene her på
Vestermølle og en blandt mange vil jeg rette en særlig tak til Jørgen Lund! Din
kreativitet og foretagsomhed er en stor del af historien bag det Vestermølle vi
kan se i dag.
Kommunens borgere og andre har fået adgang til denne perle for en ret
beskeden andel af de skattekroner vi betaler.
Hovedparten er betalt af eksterne bidragsydere og fonde!
Tak for det!
Tillykke til os alle med Okkerhytten!
GOD VALBORGSAFTEN - og god forår og sommer!
Tak for ordet!
Bent Hansens tale
Fakta om Valborgsaften
Valborgsaften før 1. maj (Valborgsdag), som er opkaldt efter den tyske nonne Valborg,
der døde i 779.
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at
tænde bål på højene. Traditionerne går tilbage til før-kristen tid, hvor både de keltiske og
de germanske folk fejrede overgangen mellem vinter og sommer på denne aften. Først sent
kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark (og især i Jylland)
mente man, at heksene red til Tromsø kirke - dvs. tæt på grænsen mod hedenskabet
Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild,
men med vild ild. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man
lærte jernet at kende: nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. I det mellemsvenske
område Dalarna er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.
Fakta om Vestermølle
Vestermølle ligger cirka fire km fra Skanderborg ved østbredden af Skanderborg Sø. Gården
ligger i det vestligste hjørne af Fruering sogn ved foden af to dybt nedskårne og skovklædte
slugter, hvori to små vandløb, henholdsvis Sønderbæk og Holstbæk naturligt slynger sig.
I mange hundrede år har man udnyttet energien i det rindende vand til drift af en vandmølle -
i perioder to vandmøller, som har malet korn til mel, til gryn og grutning. Formaling af malt til
Ølbrygning har givetvis også fundet sted.
I Kong Valdemars jordebog fra 1231 berettes om adskillige kongelige møller og de afgifter,
de måtte udrede. Om Valdemar Atterdag berettes fra 1350'erne, at han lod anlægge mange møller,
thi han så helst ikke, at "Aaerne skulde løbe i Stranden uden først at have gjort Landsgavn".
I middelalderen var man stærkt optaget af at få så meget ud af naturens kræfter som muligt.
Men måske også med den bagtanke, især vedrørende møllerne,
at man herved fik skabt nogle indtægtskilder for kronen.
Formodentlig omkring to hundrede år før Valdemar Atterdag fremsatte sin opfordring til udnyttelse
af vandkraften var nonneklosteret på Ring Kloster blevet grundlagt. Da Vestermølle formodes at
have hørt til det jordegods, som klosteret havde rådighed over før 1250, er det ikke usandsynligt,
at vandkraften ved Vestermølle har været udnyttet i omkring 800 år.
Fakta om Jernkilden
Jernkilden ved Vestermølle er en af mange hundrede danske helligkilder, hvis vand igennem
århundreder har haft ry for at have helbredende virkning. Ved jernkilden er der okker i jorden.
I tidligere tider blev vandet fra Jernkilden tildelt som medicin mod en bred vifte af sygdomme,
især gigt, lammelse, sår, bylder samt mave- og øjensygdomme. Det var opfattelsen, at vandets
helbredende kraft var stærkest Valborgaften og Sct. Hansaften, hhv 30. april og 23. juni.
For at få den helt rigtige helbredende virkning skulle vandet drikkes af ny lerskåle, som bagefter
blev knust og kastet ved siden af kilden. Man kunne også tage kildevandet med hjem, men så måtte
man ikke tale, mens det blev hældt op, og på hele hjemturen måtte vandet ikke komme under tag,
da det så ville miste sin kraft.
Manuskript
Valborgsaften. Oprindeligt markerede denne dag overgangen fra vinter til sommer.
Men den tid er for længst forbi, og alligevel holder vi fast i traditionerne.
Det gør vi, fordi vi har brug for traditionerne.
Det er som om, at jo større verden bliver, jo større bliver vores behov for at finde
rodfæste i vores lokalsamfund.
Det mærker I også hos jer på Vestermølle, hvor jeg ved, at I hvert år har omkring 100.000 besøgende.
De kommer for at opleve et stykke Danmarkshistorie.
Mere end 500 år har der været aktiviteter her på Vestermølle.
Men Vestermølle er også et sted, der peger ind i fremtiden.
Og netop det er Okkerhytten det fineste eksempel på. Her har I skabt en bygning, der på en og
samme tid formår at skabe rum for okkerfortællingen og læring om den særprægede natur, alt imens
den på fineste vis svæver over jernkilden og dermed det historiske fundament.
Vestermølle er i dag mere end blot en mølle. På samme måde er traditioner som Valborgaftenen ikke
længere bare noget, der er. Vi bruger traditionerne til at finde ud af, hvordan vi kan adskille os,
og hvordan vi kan sætte spor. Vi vil gerne dyrke det unikke og særegne.
Oprindeligt mødtes vi på Valborg aftenen for - med bålets flammer - at jage onde ånder af marken,
så jorden blev frugtbar. Det var dengang, folketroen fortalte os, at der netop denne aften blev
holdt heksesabbatter på Bloksbjerg,
Det var også dengang folk valfartede hertil for at drikke helbredende vand. Overleveringerne siger,
at vandet hjalp mod alt fra forkølelse, gigt og lammelse til tæring og kærestesorger. Og virkningen
skulle være ekstra stærk på Valborgsaftenen.
Derfor er jeg også glad for de flasker, jeg har fået med hjem.
Stik mod valborgtraditionen vil jeg foreslå, at vi lader bålet i aften være et glædesblus.
Et glædesblus for alle de muligheder, vi kan gribe efter for os selv og for hinanden.
Muligheder for at skabe vores eget liv og forfølge vores drømme - uanset hvad og hvor vi kommer fra.
At vi samles om at tænde et historisk glædesblus i så smukke historiske omgivelser,
minder os om vores fælles rødder.
Og netop det er det fine ved traditioner. Vi har brug for rødder for at gro.
Anna Mette Exners tale
Indvielse Okkerhytten lørdag den 30. april 2016
Tale af Anna Mette Exner
Okkerhytten.
Ligger i skovbrynet, som en bakke
Trykker sig i landskabet, som en hare
Putter sig ved dammen, som en bæver
Pusler i skovbunden, som en skovmus
Er et sted på en vandring, som en hule.
Okkerhytten.
Svæver over mudderpølen, som en ufo
Er hævet over vandet, som en prinsesse
Holder sig fra det, som katten om den varme grød
Lurer på os, som en vranten skovtrold
Vogter over sumpen, som en panter
Sætter mudderet i scene, som Klodshans.
Okkerhytten.
Er indadvendt, som et sneglehus
Har skellet hud, som et bæltedyr
og farve som en ræv
Stritter til alle sider, som et pindsvin
med busket ydre, som et pelsdyr.
Okkerhytten.
Spænder kroppen ud i midten, som en edderkop
Bærer sin genstand over sølet, som en kongestol
Gemmer på sine hemmeligheder, som et smykkeskrin
Har værdierne under skjold, som en skildpadde...
Okkerhytten.
Vender den tunge nedad, som en pyramide
Har fire sider, med øjne
Har tre fødder, at stå på
Har to åbninger, som er ind og ud
Har et fokus, som er okker
Har nul rette vinkler.
Fire, tre, to, en, go!
- og lad os så få indviet den hytte!
Jørgen H. Lorenzens båltale
Valborg - Indvielse af Helligkilden v. Vestermølle 30. april 2016
Valborgsaften er som alt andet et sammenrend af gammelt og nyt, gode historier om årstidernes skiften,
om lysets kamp med mørket, om tro og vandtro og så alt det ind imellem. For vi lever jo her hvor tro
og tvivl altid er tvillinger, aldrig den ene uden den anden. Alt andet er skråsikkerhed og det har
vi rigeligt af i verden!
Et menneske kan jo være både Fritænker og Hedning og gudfrygtig på en gang - skrev Kaj Munk i
indledning til bogen om Foråret, der kommer så sagte - men det kommer (1942)
Det gør sommeren vel også - selv i år! Og når forår bliver til sommer, så sker der noget,
og så er det Valborgsaften - og det var det også længe før nogen tænkte på Valborg.
Og Valborg er ikke en hval fra en Shu-Bi-Dua sang. Nej, hun var en tysk nonne, der blev helgenkåret
den 1. maj 779. Og den slags fejrer man aftenen og natten før, som med så meget andet. Og som med
så mange andre kvinder vi kender, så var hun en klog og begavet kvinde, der ofte nævnes som den første
kvindelige forfatter både i England og i Tyskland.
Men som sagt, længe før Valborg da vidste de gamle, at ved årstidernes skiften og vekslen var særlige
kræfter på spil ved de livgivende kilder. Og da kirken kom til og fik øje på kildernes undergørende
virkning, så blev de til helligkilder. I Danmark findes der over 700 helligkilder. Ofte blev kilderne samlingssteder, der udviklede sig til deciderede kildemarkeder især Valborgsaften og Sankt Hans aften.
I aften har vi indviet - eller nok snarere - genindviet en af de gamle helligkilder her. Efter sigende
skulle denne helligkilde vær virksom mod lammelser, øjensygdomme og kærestesorger. Og det med
kærestesorger er netop farligt en Valborgsaften og nat - for ofte forsvinder kæresten i nattens mulm
og mørke, og hun er sikkert på vej til en majfest i morgen tidlig - med en anden. Så pas på.
Nu har jeg konsulteret en læge, for at blive klogere på kildens undergørende kraft her på stedet.
Og han mente nok, at mange blege mænd - også i dag - kunne have glæde af et jerntilskud - og det kan
de/vi sikkert få af det jernholdige okkervand fra helligkilden her. Vand er godt for livet, og jern er
godt for blodet. Og når så bålet tændes, og blodet løber og kvinderne med, så er der kraft at hente i
jernkildens livgivende vand.
Derfor er det da også ganske naturligt, at Bent Hansen glæder sig her i aften. Han håber selvfølgelig at
den helsende effekt her ved kilden, vil hjælpe lidt på det belastede sundhedsbudget.
Jeg husker ikke helt, hvor jeg har beretningen fra, men jeg tror nu ikke det var Bent Hansen -
selv om det godt kunne være ham. Tre lidt ældre mænd sidder ved helligkilden og drøfter det uafvendelige:
Hvordan kunne du tænke dig at dø?
Jeg kunne godt tænke mig en hurtig død, siger ham på 80 år. En flyulykke eller sådan noget.
Jah, som gammel sømand vil jeg nu gerne omkomme på havet, siger ham på 90. Men hvad så med dig,
spørger de den gamle på 95. Tjah, mit højeste ønske, kvækker den gamle,
det er at jeg må blive skudt af en jaloux ægtemand.
Den sidste vitale mand vidste, hvad 'vandtro' betyder, og han havde sikkert drukket tæt og rigeligt
af helligkilden. Det var den 'vandtro', der fik mig til at tænke på, alt det man kan spare i sundhedsvæsenet,
når folk drikker af okker kilden!
Så drik nu rigeligt - i aften og alle aftner - og især, hvis du har kærestesorger - Valborgsnat.
Længe før reformationen kæmpede salig Valborg mod hekse og troldomskunst - med ordets sværd. Og man kan egentlig
godt undre sig over, at den kirke, som hun var en del af, senere slog mønt på helligkilder og skærsild.
Det skal i alle tilfælde ikke lægges Valborg til last. Hun kæmpede med pen og blæk og skrev som den første kvindelige
forfatter for oplysning. For oplysning er den eneste farbare vej. Såvel i dag, som på reformationens tid i 1536.
Dengang forbød man ikke ligefrem rejserne til helligkilderne, men man stemplede det som papisme og katolsk tingeltangel -
ligesom rejserne til Rom og Santiago de Compostella. Og mange steder fortsatte valfarterne da også til de hellige kilder.
Her som der var der måske noget om snakken. Ofte lå de gamle kirker lige ved kilden og den brønd, hvori der blev kastet mønt,
og den var jo god nok. Så måske! Lidt vandtro må man godt være!
Ofte blev det skik at tænde bål ved helligkilderne Valborgsnat. Når foråret trækker ud, og sommeren lader vente på sig,
så må vi gribe til ild og bål. Men for at det skulle være et godt bål, så skulle ilden tændes som nødild, vild ild.
Det er den ild man sætter i værk ved at gnide to pinde mod hinanden. Det er jo noget, som enhver spejder kan den dag i dag.
Et rigtigt Valborgsblus kunne så holde de onde ånder og heksene på afstand. Senere røg der så et par hekse ad Bloksbjerg
til - eller hvor de nu røg hen - men efter Goethes 'Faust', så blev det i alle tilfælde vældig populært med Bloksbjerg.
Og gerne Valborgsaften. For Valborgsaften er kraftfuld og stærk. Den rummer uanede kræfter. Valborgsaften er en vidunderlig
aften på et vidunderligt sted som her. Sommeren er på vej. Ild, sol og oplysning er det. Og det kan man da kun glæde sig over her.
Og så kan man da kun bruge sådan en aften til at ønske tillykke med projektet. Selv i en kommune, hvor nogen i byrådssalen
kalder fredede bygninger for noget lort (SF), der bare skal rives ned, sker der jo noget positivt. Havde I her på stedet
fulgt den visionsløse opfordring, så havde der ikke været nogen Riddersal her i dag. Ja hele Vestermølleprojektet
inklusive Okkerhuset, var nok ikke blevet til noget som helst.
Godt at der findes ildsjæle og majdrenge og kvinder, som har visioner for morgendagen, og mod og kræfter til at
føre dem ud i livet!
Lad ilden brænde og varme os. Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket! Helligkilde og ild.
Tillykke med projektet! Og fortsat god Valborgsaften og nat - og pas så lidt på derude i mørket!
Hende du havde dømt som heks, hun viser sig at være en underskøn kvinde.
Jørgen H. Lorenzen