Vestermølle Møllelaug


2017-arkitekturpris til Okkerhytten

Hele seks byggeprojekter færdiggjort i 2016 blev tirsdag aften i Laden på Vestermølle hædret med Skanderborg Kommunes arkitekturpris 2017 – heriblandt Okkerhytten på Vestermølle tegnet af arkitekt Anna Mette Exner og opført i totalentreprise af Aktiv Byg, Ry, ved Jens Ole sørensen. De øvrige fem vindere er: 

  • Renovering af indgangsparti samt tilbygning på Virring Skole.
  • Nyt test-og udviklingscenter på Dynaudio.
  • Boliger, Svaneparken i Galten.
  • Enfamiliehus på Haardalen i Ry.
  • Låsby Søpark.

 Tredje arkitekturpris foruden nominering til Renovérprisen

Vi kan godt være renoverings- og byggearbejderne på Vestermølle bekendt.

  • I 2012 blev Riddersalen præmieret som kommunens bedste renoveringsarbejde sluttet i 2011. Arkitekt var Søren Gottfred Petersen for firma Frost Larsen.
  • I 2013 blev Laden præmieret som kommunens bedste renoveringsarbejde sluttet i 2012. Forinden var Laden ud af flere end 100 forslag nomineret sammen med fire andre projekter som Danmarks bedste renoveringsarbejde, men vandt dog ikke. Arkitekt var Anna Mette Exner i samarbejde med firma Frost Larsen.

 

  1. Begrundet indstilling om Okkerhytten til prisen.
  2. Anna Mette Exners beskrivelse af byggeriet.
  3. Notatet Okkerhytten bruges.
  4. Arkitektens poetiske tal ved indvielsen - gentaget ved prisoverrækkelsen.


Jørgen Lund Christiansen og Anna Mette Exner, til venstre for lærredet, takker for prisen, 

som blev overrakt af byrådsmedlem Claus Leick til højre for lærredet.



Mange har bidraget til Okkerhytten, og her er nogle af dem: Repræsentanter for Haandværkerlauget, som har bygget broerne ud til bygningen, der svæver over Okkerdammen, arkitekt Anna Mette Exner, Jens Ole Sørensen fra Aktiv Byg, Ry, som havde projektet i hovedentreprise, sekretær i Foreningen PlanDanmark Lone Gissel Dam samt denne forenings formand Kjeld Larsen. Bevillinger fra PlanDanmark, FriluftsRådet, Lokale- og Anlægsfonden samt Skanderborg Kommunes skønpulje og en betydelig opsparing i Møllelauget muliggjorde projektet.