Menu
Restaurant Vestermølle

Restauratør Kim Mouritzen byder velkommen

Et hjørne af restauranten, der har plads til 50 á la carte gæster samt sommer-udeservering

Vestermølle Møllelaug har forpligtet sig til at drive et museum, herunder Virtuelt Museum i Møllehuset. Resultatet heraf er et budget, som medlemskontingenter og salg af billetter til museet ikke kan dække. Til gengæld har Skanderborg Kommune i sin lejeaftale med Møllelauget givet grønt lys for, at foreningen i Møllehuset kan indrette og bortforpagte en restaurant.

Forpagter er den Skanderborg-baserede virksomhed unisans ved Conny Ericon Andersen, og restauratør er Kim Mouritzen.

Gode rammer for møder og private fester
Når Møllelauget ikke bruger de to møderum på Møllehusets førstesal ud mod Mølledammen eller Riddersalen i Vestermølles Sydhave, kan disse lokaler være ramme om møder, seminarer og/eller private fester. I Møllehuset er der pc'ere med internetadgang, projektorer og lærreder samt acces-points, så mødedeltagere fra bærbare computere kan gå på internettet. Denne mulighed findes også i restauranten og på terrasserne ved Møllehuset.

Besøg samt mad og drikke
Husfællesskabet med Restaurant Vestermølle giver Møllelaugets gæster - enkeltpersoner såvel som grupper - mulighed for i forbindelse med besøg på Vestermølle at købe kaffe, frokost eller middag.

Restaurant Vestermølle har telefon 86 52 20 00. Der er mange flere oplysninger at hente på www.unisans.dk, klik Vestermølle.