Åbent for besøg hele året
 |
 |
Vinteråbningstider
og forårsnyheder
Efter en god sommersæson 2011 går Møllemuseet og Virtuelt Museum fra 1. november over til vinteråbningstid: Onsdag 15-18, lørdag 14-18 og søndag 11-17.
Også i vinterhalvåret vil der efter aftale være åbent for grupper syv dage om ugen fra 08 til 22.
Se folderen Vestermølle ved Skanderborg Sø - det oplagte gruppe-udflugtsmål.
Grød, brød, øl og brændevin
Når der til foråret igen holdes åbent hver dag, vil møllemuseet være opgraderet. Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup åbner da på Vestermølle en udstilling om korn - dels om
planternes udvikling gennem 10.000 år og dels om anvendelse af korn i vore husholdninger gennem 500 år til grød, brød, øl og kornbrændevin.
Mølleordbog
Møllelauget har lavet en aftale med Øhavsmuseet i Fåborg om på fingertouchskærm at vise dette museums netop lavede virtuelle mølleordbog. Den beskriver i tekster, illustrationer og
animationer 700 ord og begreber fra vand- og vindmølleverdenen gennem tiderne. Møllehusets kværn- og trapperum får samtidig et løft med en række illustrative plancher.
Storskærmsbiograf
Allerede nu er der i Virtuelt Museum indrettet en storskærmsbiograf med plads til otte gæster. Her kan den besøgende selv vælge mellem en række film, hhv om livet på Vestermølle i
sidste århundrede, om Riddersalen og om mulighederne for, at vi på kloden både kan producere fødevarer til en fortsat stigende befolkning og CO2-neutral energi på grundlag af markens og skovens afgrøder.
Vedrørende gruppebesøg (se herunder): Kontakt Jørgen Lund Christiansen på 40 50 03 33, evt.
86 51 17 20 eller på jlc-kommunikation@post.tele.dk
Møllelauget kan i åbningstiden kontaktes på 88 27 60 11. Mailkontakten er mollelaug@vestermollelaug.dk, hjemmesiden www.vestermollelaug.dk
 |
| Møllehusets vandturbine trækker stenkværnen fra 1910 og den gamle jævnstrømsgenerator |
30 kroner i éntre, børn under 14 gratis
- Entréen er 30 kroner, børn under 14 år har gratis adgang.
- Grupperabatten er en gratis guide, som viser rundt på og fortæller om Vestermølle. I Møllehuset demonstreres bl.a. turbinen i drift, og der gives en historisk indføring i Virtuelt Museum samt lægges op til eftertanke vedrørende fremtidens udfordringer, når det gælder produktion af fødevarer og alternativ energi til en fortsat hastigt stigende verdensbefolkning.
Besøg og opgaver for skoleklasser og ungdomsuddannelser
Mens denne hjemmeside laves (juli 2011) er der drøftelser med repræsentanter for folkeskolen og ungdomsuddannelserne om klasssebesøg med baggrund i konkrete opgaver bl.a. i fagene:
- Historie
- Aktuelle Samfundsforhold
- Natur og teknik
Vi regner med at have tilbud til folkeskolens ældste klasser, efterskoler, høj- og landbrugsskoler samt ungdomsuddannelserne færdigudviklet i efteråret 2011. Kontakt os for at høre nærmere.
Grupper af mindre børn
 |
| Historien bag Chr. 6's Vildtbanesten fra 1743 fænger også hos yngre børn. |
Vestermølle modtager også mindre børn på besøg - fra større børnehavebørn til 4. evt. 5. klasse, herunder hold fra SFO. Vi fortæller om kongernes vildtbaner med udgangspunkt i Skanderborg Slots jagtdistrikt, der gik fra Viborg til Horsens. Der køres med turbinen, så børnene kan se "vandkraft blive til lys" og trække kværnen, og vi går tur ved mølledammen samt i haven mod søen ved Riddersalen. Et besøg vil her typisk "kun" være på en time. Madpakken kan spises på Vestermølle. Før eller efter kan der vandres ad Sporet ved Vestermølle. Klasse/hold-betalingen er 250 kroner.
Møder, seminarer og private fester
Hen over året holdes der mange møder, seminarer og private fester i Møllelaugets lokaler og på Restaurant Vestermølle. Ofte begynder et arrangement eller en privat sammenkomst med f.eks. en times rundvisning i Møllelaugets museumslokale samt Virtuelt Museum. Møllelaugets guide tager over, når værten har budt sit selskab velkommen - og evt. også har budt på en velkomstdrink, som restauranten gerne serverer i museet.
Restaurant Vestermølle har telefon 88 27 60 10. Se også www.unisans.dk, klik Vestermølle
|
|
|